Fagdynamisk undersøgelse

En fagdynamisk undersøgelse afdækker, underbygger og videreudvikler de faglige dynamikker, der er på spil i en praksis – uanset om det foregår i et samarbejde på tværs af organisationer, eller i den daglige praksis inden for en enkelt institution, organisation eller enhed.

Den arbejder i de videnshuller, som typisk ikke fanges af andre evalueringer og undersøgelser: hvor effektmålinger ser på resultater og målopfyldelse, og metodehåndbøger foreskriver løsninger, går en fagdynamisk undersøgelse tættere på, hvad der faktisk sker i praksis. Det er hverken en manual eller en metodebeskrivelse, men en systematisk undersøgelse af fagligheden i sig selv.

Resultatet kan være, at noget virker godt – eller at noget er svært og skrøbeligt. Begge dele er værdifuld viden at bygge videre på.

Vi har mange gode metoder, manualer og koncepter i velfærdsarbejdet – men de er som regel udviklet til at løse afgrænsede, kendte problemer. Når problemerne er komplekse og render på tværs af fag, systemer og målgrupper – det man kan kalde vilde problemer – kommer de eksisterende værktøjer ofte til kort. Her er det ikke nok at følge en manual; her skal faglighederne selv ud at spille sammen, improvisere og finde nye veje i praksis. Det er præcis dét, en fagdynamisk undersøgelse går tæt på.

Det kan vise sig, at noget fungerer godt. Det kan lige så vel vise sig, at noget er svært, skrøbeligt, eller kræver mere end der reelt er afsat til det. Begge dele er værdifuld viden – for det er først, når man kender begge dele, at man kan bygge videre på det.